Case

Viking Storebælt IF, Nyborg

image-7b20bfdff5d6e3f2dc57b34966e99a7d28121e6f-4724x2658-jpg

Viking Storebælt IF i Nyborg inviterede tre udvalgte skoler til oplevelsesrige dage på vandet med fokus på læring, bevægelse og fællesskab.

I samarbejde med de lokale skoler afholdt foreningen 12 læringsdage, hvor eleverne fik mulighed for at udforske havet som et anderledes læringsrum. Gennem maritime aktiviteter som kajak, SUP, snorkling, vandlege og kajakpolo fik eleverne både nye erfaringer og spændende naturoplevelser på vandet.

Ud over de mange aktiviteter bød dagene også på faglig formidling om marinbiologi i børnehøjde. Her fik eleverne mulighed for at lære mere om livet i og omkring havet, inden de selv indsamlede strandkål, som efterfølgende blev tilberedt over bål på stranden.

Hele 300 børn og unge i alderen 9-15 år fik glæde af projektet på tværs af køn og klassetrin.

Ved at kombinere bevægelse, læring og fællesskab i maritime omgivelser ønskede Viking Storebælt IF at styrke elevernes trivsel og give dem en større forståelse for naturen og livet i havet. Samtidig fik eleverne indsigt i vores fælles natur- og havmiljø og mulighed for at opleve, hvordan ansvar, samarbejde og fællesskab spiller en vigtig rolle – både på vandet og i livet.

Se film om aktiviteterne i Viking Storebælt IF: